Samtaler og familievejledning

Hvad kan jeg få hjælp til?

  1. Er du nysgerrig på at lære dig selv, dine relationer eller din familie at kende? Ønsker du at få bedre relationer og øge din relationskompetence? Har du konflikter du har svært ved at løse? Det kan være svært at være menneske og særligt hvis du mangler nogen at dele svære følelser, overvejelser, beslutninger, bekymringer, og glæder med. At blive mødt, set, hørt og forstået, samt udfordret, er udviklende for ethvert menneske.
  2. Jeg kan hjælpe dig med at lytte til det svære i (familie)livet og i rådgivningen sætte lys på alle de ressourcer du besidder, men som du måske selv har svært ved at få øje på.
  3. Jeg kan hjælpe dig med at tage lederskabet i dit liv, i din familie og at være god og omsorgsfuld ved dig selv. Du kan lære dine følelser og kropslige reaktioner bedre at kende.
Lidt om mig

Uddannet familierådgiver og læser videre til psykoterapeut på #Blackbird_Institute Jeg tilbyder rådgivning til familier eller enkeltpersoner. 

På uddannelsen er der fokus på at vejlede, rådgive, anerkende, støtte, informere, finde ressourcer, undersøge dilemmaer og opløse konflikter i familier og på arbejdspladser.

Jeg går selv i terapi og modtager supervision.

Ved siden af mit studie arbejder jeg som rådgiver for #BrydTavsheden.

Der har jeg samtaler med unge om vold i familien eller kæresteforholdet, men også om trivsel, grænser, identitet mm.


Individuel undervisning og hjælp til større opgaver

Som lærer har jeg tidligere hjemmeundervist syge elever, der i en periode ikke kunne deltage i læringsfællesskabet.
Jeg kan undervise individuelt online eller ved fremmøde på én af de 4 nævnte adresser til 500 kr./time.
Endvidere kan jeg også guide ift. struktur, opbygning, sparring, litteratursøgning, "den røde tråd" i en større opgave, såfremt du har brug for støtte til at overskue denne proces. 500 kr./time